Efterskolen i bedemøllernes land…

Idéen om en efterskole i Ladakh begyndte at spire i 2003, hvor et hold lærere fra Ladakh besøgte den daværende Haslev Efterskole i dag SØS - Idrætsefterskole. Efter næsten 10 år kunne skolen i 2012 byde det første hold elever velkomne.

 

Hvordan opstod ideen?

 

Ideen er udsprunget efter et samarbejde i slutningen af 90érne mellem Operation dagsværk og Folkekirkens Nødhjælp og undertegnede.

 

Efter et besøg i Ladakh blev det meget konkret for os, hvad det ville sige ikke at få afslutte den grundlæggende skoleuddannelse.

 

Det betød ganske enkelt, at de unge i området havde to muligheder for et videre livsforløb – enten arbejde som guide de få måneder, der er turister eller melde sig til den indiske hær, men da størstedelen af befolkningen er buddhister, hænger det slet ikke sammen med deres tro.

 

Derfor havde vi den frygtelige oplevelse i 2001 at 70 unge blev dræbt ved grænsen – brugt som menneskeskjold. På baggrund af dette besluttede vi os for at ville være med til at sikre, at både drenge og piger i Ladakh kan få mulighed for at fuldføre grundskoleuddannelsen.

 

Ideen er forankret i lokalsamfundet med medlemmer i Repræsentantskab og bestyrelse, som alle fra ideen opstår og frem til nu har været en aktiv del af hele projektet – hvilket viser sig i et stort engagement og ejerskab af hele projektet.

 

Alt arbejde i Danmark er frivilligt og dermed ulønnet, ligesom alle rejser betales af den enkelte.

 

Tak, fordi du læste dette til ende.

 

Lissi Braae

 

 

Men hvorfor en efterskole i Ladakh?

50 % dumper efter 10. kl. i regionen – primært de fattige børn. Reeksamination er kun muligt ved selvstudie, derfor dumper de fleste atter.

 

Årsag til den høje dumpeprocent:

  1. Eleverne modtager undervisning i engelsk, urdu og hindi på de pågældende sprog, som ikke er deres modersmål.

  2. Lærerne bliver forflyttet til en ny skole hvert andet år, - så kontinuiteten mangler, og de fleste lærere har ikke de fornødne kvalifikationer.

  3. Undervisningsmaterialer er mangelfulde eller ikke eksisterende. Derudover er bygningerne mangelfulde og uden varme – rumtemperaturen om vinteren er ofte på minusgrader.

  4. De fleste forældre er analfabeter og har ikke mulighed for at hjælpe deres børn.

 

Efterskole Welfare Society Phyang

lissi.braae@gmail.com

Efterskole Welfare Society Phyang